
Europæisk Kirsebær (Prunus avium)
Oprindelse
Vokser overalt i Europa på leret og kalkholdig jord. I Danmark, hvor den formodes indført, primært i de sydøstlige egne.
Udseende
Den smalle gullig til rosa splint går gradvist over i den blege pinkbrune kerne, der bliver varmere med tiden. Striber og flammer forekommer. Porerne er grove i vårveddet, hvilket medvirker til tydelige årringe, ellers fin og ensartet tekstur.
Vægtfylde
550 kg/m3
Egenskaber
Tørrer hurtigt med tendens til at kaste sig og moderat svind. Let, hård og fast træsort, der er noget bøjelig og elastisk. Giver sig noget i brug.
Bearbejdning
Fin med både manuelt og maskinelt værktøj men sløver noget. Fortræffelig finish kan opnås. Holder skruer og søm godt. Rigtig god til dampbøjning.
Bestandighed
Uegnet til udvendig anvendelse. Kernetræet er middelvarigt og svært at imprægnere.
Anvendelse
Møbler, billedskæring, skulpturer, musikinstrumenter m.m.